torsdag den 2. december 2010

Harry Potter og Dødsregalierne - del 1


I sidste uge begav jeg mig i biografen for at se endnu en fortsættelse til den efterhånden lange serie Harry Potter.

 Resume af filmen:
'Harry Potter og Dødsregalierne - del 1' er første del af David Yates' filmatisering af J. K. Rowlings 7. og sidste bog. Yates stod også bag femte og sjette del i serien.
Voldemort har overtaget Ministeriet for Magi og troldmandsskolen Hogwarts. Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley har besluttet at fortsætte Dumbledores arbejde og finde resten af Horcruxerne, så de kan besejre Voldemort.
Men kampen bliver svær, for Harry, Ron og Hermione har fået en dusør på deres hoveder, og de må leve i skjul, mens de forsøger at fuldføre deres mission.

Daniel Radcliffe, Rupert Grint og Emma Watson gentager deres roller som Harry, Ron og Hermione, mens Ralph Fiennes er mørkets herre, Voldemort, Alan Rickman er Hogwarts' nye rektor, Severus Snape, og Tom Felton spiller Draco Malfoy.

Min mening:
Da der jo ikke er så meget at gøre med henblik på historien, bogen er jo skrevet, så vil jeg prøve at være blid.
Jeg tror aldrig helt jeg blev opslugt af Harry Potter universet som så mange andre. Den første film var da meget sød, men så begyndte de at blive meget mørke og med skjule budskaber, en drejning på 180° hvis du spørger mig. Dette kan skabe forvirring med hensyn til forældre, som fejlagtigt tager deres små børn med i biografen for igen at følge Harry Potters eventyr.
Under filmen begyndte mindst 3 børn at græde, og flere måtte forlade salen, så lad mig lige slå det fast en gang for alle: Harry Potter er IKKE en børnefilm.

Skuespillet er skam fint nok, der er en hel del af de kendte med som altid, og jeg sidder da heller ikke og bliver irriteret over dårligt børneskuespil, da de jo som sådan ikke er børn længere.

Men, det store men.
Handlingen halter MEGET, man kan så udelukkende fornemme at det bare er sådan en film som leder op til endnu en film. Den slags film bliver nemlig tit meget langtrukne, fordi de ikke helt har stof nok til at lave en sådan mellem film.
Jeg fik kigget på uret mange gange, og sad egentlig og små kedet mig det meste af tiden.
Men ak, når jeg har fået begyndt på en film serie, så skal jeg have slutning med.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar