Viser opslag med etiketten 3 Stjerner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 3 Stjerner. Vis alle opslag
torsdag den 8. september 2011
Priest
Jeg ved ikke hvorfor, men lige p.t. er vi MEGET langt bagefter her i Danmark hvad DvD udgivelser angår. Tror aldrig vi har været så langt bagefter før i forhold til andre lande. Priest er bare en af de film som allerede er udgivet i England, men først kommer til Danmark d. 10/12.
Resumé: Priest er en postapokalyptisk science-fiction-thriller, der foregår i en anden verden, der ligner vores. Og så alligevel ikke...
Denne verden er sønderlemmet af århundreders krig mellem mennesket og vampyrerne. Historien tager fart, da vampyrer efter mange års undertrykkelse vender tilbage og dræber en familie ude i ødelandet og kidnapper datteren.
Priest er en legendarisk kriger, der kæmpede og var med til at udslette vampyrernes dominans i Den Store Krig.
Kirken har den totale magt i den gigantiske overdækkede by, og da Priest hører, at hans niece er blevet kidnappet af vampyrerne, får han afslag til at genoptage kampen.
Priest bryder derefter sin ed til Kirken og drager alene ud i ødemarken for at redde sin niece eller dræbe hende, inden hun forfalder til en skæbne, der er værre end døden.
Inden længe får han følge af niecens kæreste og en af sine gamle kolleger og vampyrdræbere, Priestess. Men det går hurtigt op for dem, at de er oppe mod en helt ny race af vampyrer med en ny og skræmmende taktik.
’Priest’ er baseret på den koreanske tegneserie af samme navn og løst baseret på westernklassikeren ’Forfølgeren’ (1956) med John Wayne.
Min mening: Jeg kan rigtig godt lide Paul Bettany, og synes altid at han har stor indlevelse i de film han er med i. Det gælder også Priest, hans rolle og skuespil er 100% troværdigt... bare synd filmen ikke er.
Priest er en af den slags film som har en virkelig god grundhistorie, en skøn basis for en kanon film, men det bliver slet ikke udnyttet godt nok. Det man ser i Priest er ret overfladisk, og kedeligt til tider.
Idéen med der har været en krig mellem vampyrer og mennesker er ikke ny, men til gengæld så er tanken omkring hvad der vil ske med verdenen når krigen er ovre.
Der kommer sikkert en 2'er, da den lægger MEGET op til en form for fortsættelse. Det kan være de vil tage kritikken filmen har fået til sig, og gøre det bedre næste gang.
Dog vil jeg sige, at det ikke er en film man skal holde sig helt væk fra. Den fortjener at blive set, i det mindste bare én gang, hvis ikke andet så på grund af skuespil og effekter.
onsdag den 7. september 2011
Hostel: Part II
Jeg så at de viste Hostel 2 på TV 3 i går aftes, og bestemte mig for at se den for første gang. Det er med meget blandet følelser at jeg nu skriver dette indlæg.
Resumé: Hostel: Part II, som præsenteres af Quentin Tarantino ( Kill Bill 1 & 2) og er skrevet og instrueret af Eli Roth ( Hostel, Cabin Fever), er en chokerende og brutal opfølger til den første film om illegal tortur begået af rige forretningsmænd, som betaler for at maltraktere og myrde deres ofre.
Denne gang handler historien om tre unge amerikanske kvinder (Lauren German - Motorsavsmasakren, Bijou Phillips - Bully, og Heather Matarazzo - Welcome to the Dollhouse), som studerer i Rom. En flot ung fyr lokker dem til et hostel og sælger dem til nogle folk, der lever af at fremskaffe mordofre.
Min mening: Ok, så jeg har faktisk aldrig set den første Hostel film, hvorfor ikke? Fordi jeg gang på gang fik fortalt hvor ulækker, makaber og gruvækkende begge Hostel film var.
Efter at have set samtlige Saw film, kunne jeg så spørge om de mindede lidt om disse tortur film, og jeg fik et stort, klart og rungende NEJ. Folk påstod at Hostel var langt mere uhyggelig og ulækker. Så derfor fik de mig næsten skræmt væk fra de 2 film.
Altså lige indtil i går.
Uden at have set den første film, som oftest er den bedste, kan jeg godt sige at Saw er LANGT mere ulækker hvad tortur angår. Det jeg tror der gør at jeg blev advaret om Hostel, er at de nok er mere virkelighedstro et langt stykke af vejen. Vi er jo altid blevet advaret om de der skumle øst europæiske lande, hvem ved hvad der virkelig foregår derovre?
Uden at sammenligne mere, så var denne Part II faktisk en god film, og en vellykket 2'er.
mandag den 4. april 2011
Due Date
Den første Englands film jeg var inde og se. Tror desværre ikke den går herhjemme længere, men så må man jo bare vente til den kommer på DvD.
Resumé: 'Due Date' er en komedie med Robert Downey Jr. og Zach Galifianakis.
Peter Highman er en vordende far, hvis kones termin er om fem dage. Da han forsøger at flyve hjem fra et møde i Atlanta, går alt bare galt.
Peter får forbyttet sin mappe med en andens ved check-in i lufthavnen, og denne viser sig at indeholde stoffer. Han forklarer fejltagelsen og kommer om bord på flyet, men der kommer han i heftig diskussion med taskens ejermand, Ethan.
Peter og Ethan bliver smidt af flyet og får begge tildelt et flyveforbud. Gode råd er dyre – især fordi Peters tegnebog og bagage stadig befinder sig ombord på flyet! De to må nu på en tur som vil ødelægge adskillige biler, venskaber og Peters nerver …
'Due Date' er fra instruktøren af 'Tømmermænd i Vegas'.
Min mening: Filmen var fuldt og helt det jeg havde forventet. Zach Galifianakis med hans irriterende måde, og Downey Jr. med hans sarkasme og narcissisme.
Det virker efter hensigten, og det er i sig selv meget tilfredsstillende.
Filmen har sine kedelige øjeblikke, og den kører også så langt ud at det bliver en smule irriterende, men sådan er de fleste amerikanske komedier jo desværre.
Heldigvis er der flere sjove momenter end uheldige, og jeg var villig til at overse det platte.
Alt i alt synes jeg det er en helt fin, sød og sjov historie.
tirsdag den 22. februar 2011
The Tourist
Biografen kaldte igen her i weekenden. The Tourist er en film med mine to yndligs skuespillere af begge køn. Men jeg havde hørt så meget dårligt om den, at mine forventninger ikke var særlig høje.
Resumé: I 'The Tourist' er amerikaneren Frank (Johnny Depp) på et stille og roligt besøg i Italien for at komme sig over sin ekskæreste.
I toget møder han tilfældigt den meget smukke, men hemmelighedsfulde Elise (Angelina Jolie), der overtaler ham til at tage med hende til Venedig.
Det tilsyneladende uskyldige møde bliver hurtigt til et livsfarligt eventyr, for inden længe konstaterer Frank til sin skræk, at en række skrupelløse mordere er ude på at slå ham ihjel for enhver pris.
'The Tourist' er instrueret af Florian Hanckel von Donnersmarck, der stod bag den Oscar-vindende 'De andres liv'.
Min mening: Jeg ved stadig ikke helt hvad jeg skal synes.
På den ene side så var mine forventninger ikke høje, så der var plads til at jeg kunne blive positivt overrasket.
Men desværre kom jeg til at sidde og kede mig lidt ind i mellem, jeg kiggede endda på mit ur op til flere gange.
Historien og hele ideen er egentlig god nok, og virker også fint, men den er bare lidt for langtrukket, og der sker ikke helt nok. Det er som om man ikke har kunne bestemme sig for om det skulle være en action film eller et drama.
Jeg hælder nok mest til drama.
Filmen vinder allerede mindst 2 popcorn fra mig, bare på skuespillere. Jeg mener, det jeg jo fantastisk! Johnny Depp, Angelina Jolie, Paul Bettany og Rufus Sewell i en og samme film!Selve historien vinder desværre kun 1 bøtte popcorn fra mig. Jeg vil så gerne kunne give den mere, men det kan jeg desværre bare ikke retfærdiggøre overfor mig selv.
onsdag den 26. januar 2011
Skyggen (The Ghost Writer)
Filmen man bestemt ikke må misse. Skyggen kan lejes hos Block Buster som premierefilm til 45.- eller indgå i tilbuddene: 3 premierefilm, i 3 døgn til 120.- eller 5 premierefilm i 5 døgn til 150.-
Kan også købes på DvD til 99 kr hos Blockbuster.dk
Resmué: I 'Roman Polanskis Skyggen' får en succesfuld britisk forfatter (Ewan McGregor) tilbudt at være skyggeskribent på den tidligere britiske premierminister Adam Langs (Pierce Brosnan) memoirer.
Han skal overtage arbejdet fra Langs tidligere politiske assistent, der er omkommet i en ulykke, og tager ud til en lille amerikansk ø, hvor Lang opholder sig.
Pressen begynder snart efter at skrive om Langs mulige hemmelige aftaler med USA, hvor han beskyldes for at udlevere terrormistænkte til tortur.
Skyggeskribenten prøver at grave i fortiden, men aner snart, at hans forgængers død måske ikke var tilfældig, og at svarene måske kan findes i det ufærdige manuskript.
'Roman Polanskis Skyggen' er lavet af manden bag 'Chinatown' (1974) og 'The Pianist' (2002).
Min mening: Skyggen, eller The Ghost Writer er en film som virkelig vil fortælle noget. De er ude på at give stof til eftertanke og er helt op med tiden med henblik på terror og torturofre.
Lykkedes det så? Ikke helt.
Det er som om der mangler noget, filmen hænger ikke helt sammen, og man sidder bagefter med en fornemmelse af at de har taget den nemme løsning ud af hele filmens problemstilling.
Det er lidt synd, for man kan sagtens fornemme hvor de vil hen med filmen, og det kunne have været en helt fantastisk film, hvis altså det der som jeg ikke helt ved hvad er, manglede.
Skuespillerene er godt udvalgte, og det er med til at løfte en helt del.
Selvom den har sine mangler, så vil jeg stadig sige at det er den af den slags film man skal have set.
mandag den 24. januar 2011
The Joneses
Meet the Joneses, ikke din helt normale gennemsnits amerikanske familie. The Joneses kan lejes hos Block Buster som premierefilm til 45.- eller indgå i tilbuddene: 3 premierefilm, i 3 døgn til 120.- eller 5 premierefilm i 5 døgn til 150.-
Kan også købes på DvD til 99 kr hos CDON.com
Resumé: I dramaet 'The Joneses' flytter det perfekte par ind i et overklassekvarter sammen med deres to lige så perfekte teenagebørn.
De har et pænere hjem og flottere ting end alle de andre i kvarteret.
Det eneste problem er, at de i virkeligheden slet ikke er en rigtig familie.
Jones-"familien" er nemlig medarbejdere i en hemmelig marketingvirksomhed, og de ved præcis, hvordan de overbeviser alle andre om at ville have det, de har.
Forældrene i 'The Joneses' spilles af David Duchovny og Demi Moore.
Min mening: The Joneses er sådan en "nu ser vi bare en hyggelig film, det kan godt være den er meget forudsigelig, men vi har brug for bare at slå hjernen fra og hygge".
Heldigvis er den oven i det også ret god. Godt skuespil, en velskrevet og anderledes film giver altid gode point i min bog.
Det er vist sådan en man godt kan se igen og igen, så jeg kunne sagtens finde på at sætte den på igen en anden gang. Alt i alt, en god film uden for meget unødvendigt pladder.
torsdag den 6. januar 2011
Salt
Min all time yndlings kvindelige skuespiller er tilbage. Salt kan lejes hos Block Buster som premierefilm til 45.- eller indgå i tilbuddene: 3 premierefilm, i 3 døgn til 120.- eller 5 premierefilm i 5 døgn til 150.-
Kan også købes på DvD til 159,95 kr hos Blockbuster.dk
Resumé: Evelyn Salt, som er en betroet og loyal CIA-agent, tager flugten, da en russisk afhopper overbeviser hendes chefer om, at hun er en dobbeltagent, der er udsendt for at myrde den amerikanske præsident. Menneskejagten intensiveres, og Salt bruger alle sine færdigheder som hemmelig agent til at undgå tilfangetagelse og afdække en hemmelighed, der er så afgørende, at den har potentialet til at ændre verdenshistoriens gang. Angelina Jolie spiller hovedrollen i denne actionspækkede thriller med en uventet slutning.
Min mening: Salt starter ud med at være en film man synes man har set før, og jeg var ret sikker på at jeg kunne sidde og gætte mig frem til handlingen og slutningen. Det viste sig så efter noget tid, at jeg ikke havde nogen som helst anelse om hvor filmen ville føre hen. Det skyldes først og fremmest super skønt skuespil, virkelig troværdigt! Men Salt er også ret godt skrevet.
Jeg må sige at filmen overraskede mig meget hen af vejen, og jeg fandt at den blev mere og mere interessant.
Jeg ved ikke rigtig om der er noget at sætte en finger på. Holder meget af alle de valgte skuespillere. Men hvis jeg skal finde noget, så må det være at filmen er lidt langsom om at komme i gang.
Det er ikke den mest nyskabende og udenover fantastiske film, men det er en rigtig solid god action film.
tirsdag den 4. januar 2011
Mirrors 2
Mirrors serien er ikke for de svage. Mirrors 2 kan lejes hos Block Buster som premierefilm til 45.- eller indgå i tilbuddene: 3 premierefilm i 3 døgn til 120.- eller 5 premierefilm i 5 døgn til 150.-
Kan også købes på DvD til 179,95 kr hos Dvdcity.dk
Resumé: Inde i spejlene lever de døde videre og venter på hævn.
Da en ung kvinde bliver brutalt myrdet foran et spejl, som er en portal til de levende dødes verden, bevæger hendes ånd sig ind på en morderisk sti. En efter en forfølger hun de mænd og kvinder, der er ansvarlige for hendes frygtelige død, og hun kræver blodig hævn ved at partere og udtømme de skyldige. De kan ikke løbe. De kan ikke gemme sig. De kan ikke se ind i spejlet.
Min mening: Dette er efterfølgeren til en af de bedste gyserfilm der nogensinde er lavet. Mirrors (altså 1'eren), var så anderledes og så fantastisk ulækker, uhyggelig og underlig som kun få gyserfilm er.
Spørgsmålet var så om denne fortsættelse kunne leve op til den første.
Jeg vil først og fremmest rose dem som har stået for casting til både den først and anden film. De har været vildt gode til at finde de rigtige skuespillere.. som så faktisk KAN spille skuespil til en afveksling.
Budgettet har ikke været så stort denne gang, men jeg synes virkelig at de har gjort det godt alligevel. Det er super fedt at denne 2'er stadig har den samme uhygge og mytisk, men uden at de har taget og bygget videre på historien fra den første. Man kan sagtens se Mirrors 2, uden at have set den forgående, for de har intet med hinanden at gøre. Der er ikke engang referencer mellem de to film, og der er heller ikke blevet brugt de samme skuespillere. Alt i alt, super god film, kan helt sikkert anbefales til dem som trænger til et godt gys. Jeg vil betragte mig selv som en ret så hærdet gyserfilms entusiast, men selv jeg måtte kigge væk et par gange.
onsdag den 29. december 2010
Narnia - Voyage Of The Dawn Treader
Tog en smut i biografen i går for at glæde en person, som ikke kunne finde et match med andre til denne film. Sjovt nok, så har jeg nu set alle 3 Narnia film i biografen, selvom jeg bestemt ikke er særlig stor fan.
Vi så filmen i 3D, men den går også i 2D.
Resumé:
'Narnia: Morgenvandrerens Rejse' er det tredje eventyr i serien om Narnia.
Edmund og Lucy Pevensie drager af sted på nye eventyr sammen med deres fætter Eustace, deres fælles royale ven, Kong Caspian, og en krigerisk mus ved navn Reepicheep.
På skibet ’The Dawn Treader’ forsvinder de ind i et mystisk maleri, der fører dem ud på en helt utrolig rejse med oplevelser og farer, der overgår deres vildeste fantasi.
Narnias skæbne afhænger af deres mission, som fører de modige rejsende til mystiske øer og en flod af guld, til konfrontationer med magiske uhyrer og fjender, og til en genforening med deres ven og beskytter, den mægtige løve Aslan.
Min mening:
Jeg har både positivt og negativt at sige. Skal vi tage det positive først?
Denne 3. film falder bestemt bedre i min smag end de forgående, de 4 søskende er alle sammen blevet lidt større, knap så irriterende og naive, og det går jo tit hånd i hånd med en mere barsk og "uhyggelig" film.
Så det negative da.
Jeg kan bare ikke forlis mig med skuespillerene, jeg har virkelig meget mod dårlige barnestjerner, og de har endda valgt at undlade de to ældste søskende i denne film... HVAD!?
De kan ikke komme til Narina mere fordi de er voksne.. undskyld men er det Peter Pan jeg sidder og ser?
Jeg fik et hurtigt flashback til øskenøen og dens "ingen voksne!!!" regl. Ej, det er for dumt.
Man behøver ikke se filmen i 3D, for så fantastisk er den faktisk ikke i forhold til andre 3D film jeg har set. Så behold hellere de penge og se den i 2D.
søndag den 5. december 2010
Red
Er lige kommet hjem fra en biograftur med veninden, vi valgte Red, mest på baggrund af skuespillerlisten, da vi ikke vidste så meget om selve filmens handling.
’Red’ er en actionkomedie med Bruce Willis, Morgan Freeman og John Malkovich.
Frank, Joe, Marvin og Victoria var engang CIAs bedste og mest betroede agenter. Men de hemmeligheder, de engang kendte til, har lige aflyst pensionen og gjort dem til CIAs vigtigste mål.
De tvinges til at finde de gamle arbejdsredskaber frem igen og bruge deres samlede evner og erfaring til at holde sig i live. Deres eneste chance er at begive sig på en næsten umulig rejse fra kyst til kyst for derefter at trænge ind i CIAs arkiver og afsløre en af de mest hemmeligtstemplede sammensværgelser nogensinde.
’Red’ er baseret på en populær tegneserieroman af Warren Ellis og er med bl.a. Helen Mirren (’The Queen’).
Min mening:
Skuespillet var perfekt, og rollelisten helt 100% efter min smag.
Men desværre var gode skuespillere bare ikke nok denne gang, filmen var meget forudsigelig, og direkte kedelig ind i mellem.
Selve historien gav absolut ingen mening overhovedet, og det var som om der manglede noget af den. Som om de havde måtte klippe en eller anden dybere forklaring ud, fordi filmen blev for lang.
Men til trods for mangel på historie, så er og bliver Bruce Willis min actionhelt, Helen Mirren min skønne queen, og Morgan Freeman med den dejlige stemme, min lindring.
Så jeg kan kun give historien og mangel på action 1/5, men på baggrund af rollelisten, skal den have 3.
Abonner på:
Opslag (Atom)













