Det var med en lille smule tvang at jeg tog med i biografen for at se Fright Night. Den har ellers fået gode anmeldelser, men synes bare at traileren så lidt små irriterende ud, og så er Colin Farrell heller ikke liiiige sagen. Men besluttede alligevel at give den en chance..
Resumé: I Fright Night opdager teenageren Charley Brewster (Anton Yelchin), at hans nabo Jerry Dandridge (Colin Farrell) er en vampyr, som står bag en række nyere mord.
Ingen af hans venner tror ham, og Charley allierer sig derfor med tv-værten Peter Vincent (David Tennant) for at stoppe Jerry og hans vogter.
Fright Night er genindspilningen af gyserkomedien af samme navn fra 1985. Colin Farrell (Phone Booth, Alexander, In Bruges) ses i vampyrrollen, og på rollelisten finder man også Anton Yelchin (Star Trek), David Tennant (Harry Potter og Flammernes Pokal) og Toni Collette (Den sjette sans).
Min mening: Til min store overraskelse fandt jeg filmen både underholdende, og godt lavet. Det er en halvlang film på lige godt 2 timer, men den synes ikke at være særlig lang når man sidder i de bløde sæder. Jeg er nok også nødt til at bide i det sure æble og indrømme at Colin Farrell gør et fantastisk stykke arbejde som vampyren Jerry. Tror faktisk ikke jeg kan komme i tanke om en som kunne gøre det bedre. Jeg ser ham helt klart i et bedre lys nu, end tidligere.
"Anamorphosis er en forvrænget projektion eller perspektiv som kræver seeren til at bruge specielle enheder eller et bestemt udsigtspunkt for at rekonstruere billedet. Ordet "anamorphosis" er afledt af det græske præfiks ana-, hvilket betyder, tilbage eller igen, og ordet morphe, som betyder figur eller form."
Resumé: Willem Dafoe spiller kriminalbetjenten Stan Aubray, som under efterforskningen af et mord opdager sammenfald med en tidligere sag. Den psykologiske thriller er baseret på maleteknikken "anamorphosis", som ved hjælp af optiske illusioner skaber to forskellige billeder på samme lærred. Er de spor Stan finder brugbare eller bliver han manipuleret af en kunstner med morderiske tendenser?
Min mening: Idéen bag denne film er ikke mindre end genial!
Det er en film med så stor potentiale så det drømme man slet ikke om, desværre lever den ikke op til det.
En film som kan skrive både Peter Stormare og Willem Dafoe på rollelisten burde være fantastisk i sig selv. Men det er den desværre ikke. Anamorph forstår at køre sig selv helt død, og bliver smertefuld lang halvvejs igennem. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kan lade sig gøre at lave kludder i en så god idé og med så gode skuespillere.
Jeg ved ikke hvorfor, men lige p.t. er vi MEGET langt bagefter her i Danmark hvad DvD udgivelser angår. Tror aldrig vi har været så langt bagefter før i forhold til andre lande. Priest er bare en af de film som allerede er udgivet i England, men først kommer til Danmark d. 10/12.
Resumé: Priest er en postapokalyptisk science-fiction-thriller, der foregår i en anden verden, der ligner vores. Og så alligevel ikke...
Denne verden er sønderlemmet af århundreders krig mellem mennesket og vampyrerne. Historien tager fart, da vampyrer efter mange års undertrykkelse vender tilbage og dræber en familie ude i ødelandet og kidnapper datteren.
Priest er en legendarisk kriger, der kæmpede og var med til at udslette vampyrernes dominans i Den Store Krig.
Kirken har den totale magt i den gigantiske overdækkede by, og da Priest hører, at hans niece er blevet kidnappet af vampyrerne, får han afslag til at genoptage kampen.
Priest bryder derefter sin ed til Kirken og drager alene ud i ødemarken for at redde sin niece eller dræbe hende, inden hun forfalder til en skæbne, der er værre end døden.
Inden længe får han følge af niecens kæreste og en af sine gamle kolleger og vampyrdræbere, Priestess. Men det går hurtigt op for dem, at de er oppe mod en helt ny race af vampyrer med en ny og skræmmende taktik.
’Priest’ er baseret på den koreanske tegneserie af samme navn og løst baseret på westernklassikeren ’Forfølgeren’ (1956) med John Wayne.
Min mening: Jeg kan rigtig godt lide Paul Bettany, og synes altid at han har stor indlevelse i de film han er med i. Det gælder også Priest, hans rolle og skuespil er 100% troværdigt... bare synd filmen ikke er.
Priest er en af den slags film som har en virkelig god grundhistorie, en skøn basis for en kanon film, men det bliver slet ikke udnyttet godt nok. Det man ser i Priest er ret overfladisk, og kedeligt til tider.
Idéen med der har været en krig mellem vampyrer og mennesker er ikke ny, men til gengæld så er tanken omkring hvad der vil ske med verdenen når krigen er ovre.
Der kommer sikkert en 2'er, da den lægger MEGET op til en form for fortsættelse. Det kan være de vil tage kritikken filmen har fået til sig, og gøre det bedre næste gang.
Dog vil jeg sige, at det ikke er en film man skal holde sig helt væk fra. Den fortjener at blive set, i det mindste bare én gang, hvis ikke andet så på grund af skuespil og effekter.
Jeg så at de viste Hostel 2 på TV 3 i går aftes, og bestemte mig for at se den for første gang. Det er med meget blandet følelser at jeg nu skriver dette indlæg.
Resumé: Hostel: Part II, som præsenteres af Quentin Tarantino ( Kill Bill 1 & 2) og er skrevet og instrueret af Eli Roth ( Hostel, Cabin Fever), er en chokerende og brutal opfølger til den første film om illegal tortur begået af rige forretningsmænd, som betaler for at maltraktere og myrde deres ofre.
Denne gang handler historien om tre unge amerikanske kvinder (Lauren German - Motorsavsmasakren, Bijou Phillips - Bully, og Heather Matarazzo - Welcome to the Dollhouse), som studerer i Rom. En flot ung fyr lokker dem til et hostel og sælger dem til nogle folk, der lever af at fremskaffe mordofre.
Min mening: Ok, så jeg har faktisk aldrig set den første Hostel film, hvorfor ikke? Fordi jeg gang på gang fik fortalt hvor ulækker, makaber og gruvækkende begge Hostel film var.
Efter at have set samtlige Saw film, kunne jeg så spørge om de mindede lidt om disse tortur film, og jeg fik et stort, klart og rungende NEJ. Folk påstod at Hostel var langt mere uhyggelig og ulækker. Så derfor fik de mig næsten skræmt væk fra de 2 film.
Altså lige indtil i går.
Uden at have set den første film, som oftest er den bedste, kan jeg godt sige at Saw er LANGT mere ulækker hvad tortur angår. Det jeg tror der gør at jeg blev advaret om Hostel, er at de nok er mere virkelighedstro et langt stykke af vejen. Vi er jo altid blevet advaret om de der skumle øst europæiske lande, hvem ved hvad der virkelig foregår derovre?
Uden at sammenligne mere, så var denne Part II faktisk en god film, og en vellykket 2'er.
Fisk 10 gange større end normale pirat fisk, ok? Piranha kan lejes hos Block Buster som premierefilm til 45.- eller indgå i tilbuddene: 3 premierefilm, i 3 døgn til 120.- eller 5 premierefilm i 5 døgn til 150.- Kan også købes på DvD til 169,95 kr hos Blockbuster.dk
Resumé: Den 4. juli eksploderer indbyggertallet i den søvnige by Lake Victoria, når unge går amok i druk, sol og sex. Da der går hul på bunden af det vulkankrater byen ligger på, bryder helvede løs og badesøen fyldes med forhistoriske, blodtørstige piratfisk. Som en hyldest til 70’ernes og 80’ernes kult-gyserfilm indeholder Piranha alle de klassiske elementer: Smukke, letpåklædte og - ikke mindst - alkoholpåvirkede unge der slagtes af en udefrakommende trussel, mens den lokale ordensmagt blot kan se på.
Min mening: Hvis du har set filmen, og synes den var god, så har du nok ikke lyst til at læse dette. Faktisk! Hvis du synes filmen bare var TÆT på at være god, hvad laver du så her!!? Piranha kan beskrives med 3 ord: tits, ass, gore. Eller sådan her: gothic soft porn.
Jeg er så fuldstædig målløs over hvad Hollywood ikke gør for at få publikum lokket til (her taler vi altså om mænd der bare ikke får set nok røv i sin hverdag).
Tre punkter jeg normalt vurderer en film ud fra: historien, skuespil og special effects.
Historien: Den er der ikke.... Man kan næsten forestille sig ham der skrev manuskriptet sige:
Manus Dude: "Hey boss! Ive got an idea! Its going to be great! Naked chicks dancing on boats... and then... they get eaten by dinosaur fish!!!!!"
Movie company that got screwed over by Manus Dude: "But whats the plot?"
Manus Dude: "That IS the plot!!"
Skuespil: Kender i de der film hvor alle opfører sig så skide irriterende at man faktisk bare ønsker at de skal dø? Need i say more?
Special effects: Jeg havde bestemt mig for IKKE at se denne film, men blev så lokket til det alligevel, med et løfte om at der var gode special effects.
Skal vi prøve med, NEJ?! De er så dårligt lavet, hvordan kan denne film have været i 3D med SÅ dårlig graffik, det er jo ufatteligt!
Jeg ved ikke om nogen af jer har set Snakes On A Plane?
Snakes On A Plane er så dårligt lavet, og så latterlig sat sammen, at i stedet for at blive skræmt, sidder man bare og griner... Piranha er Snakes On A Plane 2.
Piranha får lige præcis 0 stjerner af mig, og hvis det havde været muligt at give den minus popcorn, ville den også have fået det!
De er tilbage, farligere end nogensinde før. Predators kan lejes hos Block Buster som premierefilm til 45.- eller indgå i tilbuddene: 3 premierefilm, i 3 døgn til 120.- eller 5 premierefilm i 5 døgn til 150.- Kan også købes på DvD til 159,95 kr hos Blockbuster.dk
Resumé: Robert Rodriguez præsenterer dig for Predators – et helt nyt kapitel i Predator-universet. Adrien Brody spiller rollen som Royce, en lejesoldat, der modvilligt leder en gruppe af elitekrigere gennem en mystisk mission på en fremmed planet. Bortset fra en vanæret læge er de alle koldblodige mordere – lejesoldater, gangstere eller straffefanger – menneskelige ”predators”. Men da de systematisk bliver jaget og elimineret af en ubeskriveligt skræmmende alien, står det klart, at de pludselig er blevet et bytte!
Min mening: Jeg har aldrig set de gamle Predator film. Jeg har bare syntes at de var til grin, selve predators'ne var langsomme, rigtig dårligt lavet, og ikke spor uhyggelige. Min kæreste fik mig så overtalt til at se denne nye udgave. Dette er ikke en genindspilning, men er fortsættelse til de gamle film. Jeg blev overrasket, meget overrasket, for at sige det rent ud blev jeg fuldstændig opslugt af filmen. Den var jo kanon god! Skespillet er lidt tvivlsomt, men det gør faktisk ikke så meget lige i denne film. Jeg vil ikke klasse Predators som en gyserfilm, slet ikke tæt på heller. Predators er mere hen af action/sci fi med et strejf af splatter. Jeg vil med glæde anbefale filmen til jer alle derude, det er ikke den helt store hjernevrider, men den er spændende.
Var inde til forpremiere på Devil i går, og det var lidt af en oplevelse. Devil har stået på min "must see" liste over film i 2011. Jeg havde hørt en del mikset anmeldelser, og meninger om filmen. Det faktum at næsten hele filmen forgår i en elevatorskakt vagte også min interesse, for hvordan gør man sådan en film spændende?
Resumé: I 'Devil' er fem mennesker fanget i en elevator.
De har ikke mulighed for at komme ud og er tvunget til at lære hinanden at kende. Til deres gru opdager de, at de alle sammen er der af en grund. Alle bærer nemlig en frygtelig hemmelighed med sig, og netop denne dag og i denne elevator skal regnskabet gøres op.
Forfærdelige ting begynder at ske, klaustrofobien bider sig fast og mistanken rettes snart mod den ene og den anden, før det endelig går op for dem, at en af passagererne er Djævlen selv… men hvem?
John og Drew Dowdle har instrueret 'Devil' efter en original idé af M. Night Shyamalan.
Min mening: Devil var en overraskelse for mig. Det viste sig at filmen ikke KUN forestår i en elevator, som folk siger. Selvfølgelig er selve hovedhistorien i skakten, men der er også en hel del opklaring og forsøg på at få reddet de 5 mennesker ud. Jeg tror ikke på at djævlen går blandet os, og jeg tror heller ikke på at han har indflydelse på vores hverdag, så den del af filmen kunne sagtens være langtrukket, kedelig og højst usandsynligt. For hvad giver ikke en bedre gyser, end når de får dig til at tro på det der sker? Jeg gik meget frem og tilbage fra at være skræmt, til at min virkelighedsans kiggede frem og fortalte mig at det var lidt for dumt. Der er et par løse ender her og der, som desværre ikke bliver opklaret. Men ellers var filmen en dejlig overraskelse, og også mere uhyggelig end jeg havde regnet med.
Mirrors serien er ikke for de svage. Mirrors 2 kan lejes hos Block Buster som premierefilm til 45.- eller indgå i tilbuddene: 3 premierefilm i 3 døgn til 120.- eller 5 premierefilm i 5 døgn til 150.- Kan også købes på DvD til 179,95 kr hos Dvdcity.dk
Resumé: Inde i spejlene lever de døde videre og venter på hævn.
Da en ung kvinde bliver brutalt myrdet foran et spejl, som er en portal til de levende dødes verden, bevæger hendes ånd sig ind på en morderisk sti. En efter en forfølger hun de mænd og kvinder, der er ansvarlige for hendes frygtelige død, og hun kræver blodig hævn ved at partere og udtømme de skyldige. De kan ikke løbe. De kan ikke gemme sig. De kan ikke se ind i spejlet.
Min mening: Dette er efterfølgeren til en af de bedste gyserfilm der nogensinde er lavet. Mirrors (altså 1'eren), var så anderledes og så fantastisk ulækker, uhyggelig og underlig som kun få gyserfilm er.
Spørgsmålet var så om denne fortsættelse kunne leve op til den første.
Jeg vil først og fremmest rose dem som har stået for casting til både den først and anden film. De har været vildt gode til at finde de rigtige skuespillere.. som så faktisk KAN spille skuespil til en afveksling.
Budgettet har ikke været så stort denne gang, men jeg synes virkelig at de har gjort det godt alligevel. Det er super fedt at denne 2'er stadig har den samme uhygge og mytisk, men uden at de har taget og bygget videre på historien fra den første. Man kan sagtens se Mirrors 2, uden at have set den forgående, for de har intet med hinanden at gøre. Der er ikke engang referencer mellem de to film, og der er heller ikke blevet brugt de samme skuespillere. Alt i alt, super god film, kan helt sikkert anbefales til dem som trænger til et godt gys. Jeg vil betragte mig selv som en ret så hærdet gyserfilms entusiast, men selv jeg måtte kigge væk et par gange.
Den 3. film i serien om ham som kun findes, hvis man tror på ham.. og nej, det er ikke Freddy Krueger. Boogeyman 3 kan lejes hos Block Buster som premierefilm til 45.- eller indgå i tilbuddene: 3 premierefilm, i 3 døgn til 120.- eller 5 premierefilm i 5 døgn til 150.- Kan også købes på DvD til 149 kr. hos Cdon.com
Resumé:Sarah læser psykologi på universitetet og får en makaber indførelse i sindets skrøbelighed, da hun overværer sin roommates selvmord. Men det værste er stadig i vente, for selvmordet har sat en kædereaktion i gang. Og mens Sarahs medstu-derende falder én efter én, må hun kæmpe for at stoppe ondskaben og overbevise sine venner om, at Boogeyman er tilbage!
Min mening:Min bror valgte at vi skulle se denne film. Han havde set de forgående film, hvor jeg dog kun har set den første. Men det viste sig at være fuldstændig ligemeget. Filmen kan sagtens ses uden at have set nogle af de 2 andre. De hænger meget svagt sammen, og man får alligevel en stor "grundig" forklaring på problemet. Lad være med at tro på The Boogeyman, for så kan han nemlig ikke gøre dig noget. Der er ret meget Nightmare On Elm Street inde over det, altså hvis Nightmare On Elm Street var en halvdårlig lavbudgets film, kun toppet af dårligt skuespil. Boogeyman 3 starter fint nok ud, også selv om der nok allerede er lavet 5000 universitets gysere, så ser den ok lovende og alligevel lidt original ud. Men så går det bare helt galt, og den bliver mere og mere kedsommelig og kører over i en blanding af Bloody Mary og Nightmare On Elm Street, hvilket bare IKKE fungerer overhovedet. Efter min mening var Boogeyman 3 ikke andet end tidsspild.
Skyline er en ny film som fik præmiere i biograferne for ikke så forfærdelig lang tid siden. Det er endnu en film, ud af de mange versioner af "hvordan ser rumvæsener ud, og er de fjendtlige?"
I Skyline er svaret, meget store og ja.
Resumé af filmen:
’Skyline’ er en science fiction-thriller, hvor rumvæsner angriber menneskeheden på en usædvanlig måde.
Efter en fest i en eksklusiv skyskraber vågner en gruppe venner med frygtelige tømmermænd ved, at vinduerne oplyses af endeløse udladninger af voldsomme lys.
Som insekter drages mod lys, lokker fænomenet mennesker ud på gaderne - hvor de forsvinder sporløst. Det går op for vennerne, at en ukendt kraft med uhyggelig hast er ved at opsluge hele menneskeheden.
Den apokalyptiske ’Skyline’ er instrueret og produceret af brødrene Strause, der har skabt special-effekterne til film som ’Ironman 2’, ’Avatar’ og ’2012’.
Min mening:
Der findes allerede MANGE apokalypse film, og Skyline er måske ikke den mest originale eller velskrevet. Men den er meget flot lavet, man kan sidde og blive helt opslugt af special effects, lys og lyd.
Dårligt skuespil er noget man er nødt til at overse, ellers vil det bare irritere gennem det meste af filmen, men det er faktisk overraskende nemt, da der er andre ting man bliver draget af.
Desværre føles det lidt som om filmen på et tidspunkt bare skulle sluttes af hurtigt, måske løb de tør for foundings, eller hvad ved jeg, men slutningen er lidt for tynd.
Alt i alt, Skyline er en fin film hvis man en dag har lidt tid tilovers.