onsdag den 7. september 2011

Hostel: Part II


Jeg så at de viste Hostel 2 på TV 3 i går aftes, og bestemte mig for at se den for første gang. Det er med meget blandet følelser at jeg nu skriver dette indlæg.


Resumé: Hostel: Part II, som præsenteres af Quentin Tarantino ( Kill Bill 1 & 2) og er skrevet og instrueret af Eli Roth ( Hostel, Cabin Fever), er en chokerende og brutal opfølger til den første film om illegal tortur begået af rige forretningsmænd, som betaler for at maltraktere og myrde deres ofre.
Denne gang handler historien om tre unge amerikanske kvinder (Lauren German - Motorsavsmasakren, Bijou Phillips - Bully, og Heather Matarazzo - Welcome to the Dollhouse), som studerer i Rom. En flot ung fyr lokker dem til et hostel og sælger dem til nogle folk, der lever af at fremskaffe mordofre.

Min mening: Ok, så jeg har faktisk aldrig set den første Hostel film, hvorfor ikke? Fordi jeg gang på gang fik fortalt hvor ulækker, makaber og gruvækkende begge Hostel film var.
Efter at have set samtlige Saw film, kunne jeg så spørge om de mindede lidt om disse tortur film, og jeg fik et stort, klart og rungende NEJ. Folk påstod at Hostel var langt mere uhyggelig og ulækker. Så derfor fik de mig næsten skræmt væk fra de 2 film.
Altså lige indtil i går.
Uden at have set den første film, som oftest er den bedste, kan jeg godt sige at Saw er LANGT mere ulækker hvad tortur angår. Det jeg tror der gør at jeg blev advaret om Hostel, er at de nok er mere virkelighedstro et langt stykke af vejen. Vi er jo altid blevet advaret om de der skumle øst europæiske lande, hvem ved hvad der virkelig foregår derovre?
Uden at sammenligne mere, så var denne Part II faktisk en god film, og en vellykket 2'er.


2 kommentarer:

  1. Puha, 1'eren er så klam og har stadig lidt traumer:(

    Værre end saw!!

    SvarSlet
  2. Er ret vild med instruktøren Eli Roth og har set begge Hostelfilmene (og også Cabin Fever) Jeg syntes at han er enormt dygtig inde for den genre og ja, de er måske ikke lige så mange blood-effects i Hostel, som i Saw, men de er 1000 gange klammere. Tror dog ikke at jeg har lyst til at se dem igen. Hehe.

    SvarSlet