tirsdag den 1. februar 2011

The Sorcerer's Apprentice (Troldmandens Lærling)


Disney's Troldmandens Lærling, inspireret af Fantasia's Mickey Mouse udgave. Troldmandens Lærling kan lejes hos Block Buster som premierefilm til 45.- eller indgå i tilbuddene: 3 premierefilm, i 3 døgn til 120.- eller 5 premierefilm i 5 døgn til 150.-
Kan også købes på DvD til 174,95 kr. hos BilligCD.dk



Resumé: Magien flyder over i Disneys Troldmandens Lærling – et actionfyldt og sjovt familieeventyr fra holdet bag National Treasure. Balthazar Blake (Nicolas Cage) er en nutidens troldmand, der har travlt med at forsvare Manhattan mod mørke kræfter. Da en tilsyneladende helt almindelig fyr viser sig at have skjulte talenter, giver Balthazar sin modvillige elev et lynkursus i de magiske kunster for at gøre ham til den perfekte troldmandslærling. Oplev nervepirrende spænding, fantastisk action og spektakulære specialeffekter. Du vil ikke tro dine egne øjne, mens det umage par viser os at virkeligheden er meget mere magisk end vi går og tror!


Min mening: Jeg er absolut ikke vild med Nicolas Cage, jeg synes han er vold irriterende.
Når det så er sagt, så spiller han slet ikke så dårligt i denne film, hvilket var ret så overraskende.
Troldmandens Lærling er en rigtig flot lavet film, men med en lidt for tynd historie. Den er lige præcis som man regner med at sådan en film skal være: sød, kær, happy ending, og overdrevet kvalmende med alt alt alt for meget teenage uskyldighed.
Det føles lidt underligt at sige, men Nicolas Cage trækker faktisk filmen op, han er den eneste der formår at spille overbevisende.
Nå men, jeg havde sådan glædet mig til at finde ud af om Troldmandens Lærlig overhovedet havde noget som helst at gøre med den gamle Mickey tegnefilm.
Jeg kan glædeligt mælde at hele scenarioet med kostene der kommer til live, og ikke kan stoppes igen, samt musikken fra Fantasia er gengivet i denne film, hvilket jeg synes var helt i top.
Meeeeeeeen, den helt store oplevelse bliver det ikke til.


1 kommentar:

  1. dejligt med nogle til at anmelde film, så den her skal jeg nok ikke se lyder det til :)

    SvarSlet