mandag den 4. april 2011

Due Date


Den første Englands film jeg var inde og se. Tror desværre ikke den går herhjemme længere, men så må man jo bare vente til den kommer på DvD.


Resumé: 'Due Date' er en komedie med Robert Downey Jr. og Zach Galifianakis.

Peter Highman er en vordende far, hvis kones termin er om fem dage. Da han forsøger at flyve hjem fra et møde i Atlanta, går alt bare galt.
Peter får forbyttet sin mappe med en andens ved check-in i lufthavnen, og denne viser sig at indeholde stoffer. Han forklarer fejltagelsen og kommer om bord på flyet, men der kommer han i heftig diskussion med taskens ejermand, Ethan.
Peter og Ethan bliver smidt af flyet og får begge tildelt et flyveforbud. Gode råd er dyre – især fordi Peters tegnebog og bagage stadig befinder sig ombord på flyet! De to må nu på en tur som vil ødelægge adskillige biler, venskaber og Peters nerver …

'Due Date' er fra instruktøren af 'Tømmermænd i Vegas'.

Min mening: Filmen var fuldt og helt det jeg havde forventet. Zach Galifianakis med hans irriterende måde, og Downey Jr. med hans sarkasme og narcissisme.
Det virker efter hensigten, og det er i sig selv meget tilfredsstillende.
Filmen har sine kedelige øjeblikke, og den kører også så langt ud at det bliver en smule irriterende, men sådan er de fleste amerikanske komedier jo desværre.
Heldigvis er der flere sjove momenter end uheldige, og jeg var villig til at overse det platte.
Alt i alt synes jeg det er en helt fin, sød og sjov historie.


1 kommentar:

  1. Så den lige i søndags.. Og ja en hyggeligt søndagsfilm med et par gode grin ind i mellem ;)

    SvarSlet